Regina Kanta
Jeg er billedkunstner og arbejder primært med maleri i spændingsfeltet mellem det ydre landskab og menneskets indre liv.
I mine malerier undersøger jeg, hvordan mennesket formes af sine relationer, sine omgivelser og de strukturer, det indgår i. Jeg er optaget af det, der kan være svært at se og sætte ord på: afstand, tilknytning, sårbarhed, grænser, isolation, længsel og de forskydninger, der opstår mellem mennesker.
Jeg arbejder figurativt, abstrakt og i et felt imellem de to. Mennesker, landskaber, rum og arkitektoniske former optræder ikke nødvendigvis som konkrete fortællinger, men som åbne billeder på indre og relationelle tilstande. En figur kan være både et menneske og en forestilling om mennesket. Et landskab kan samtidig være et fysisk sted og et indre rum.
Arbejdet er intuitivt og procesbaseret. Jeg bygger malerierne op gennem lag, transparens, farve, form og forskydninger, hvor noget træder frem, mens andet forbliver skjult. Jeg er interesseret i det tvetydige og i det øjeblik, hvor et billede ikke længere giver én entydig forklaring, men åbner for flere mulige læsninger.
Naturen spiller fortsat en vigtig rolle i min praksis. Lys, farver, organiske former og landskabets rumlighed bliver bearbejdet og omformet, så de kan indgå i et mere psykologisk og symbolsk billedunivers.
Jeg ser maleriet som et undersøgende rum. Ikke som et sted, hvor jeg nødvendigvis har svaret, men som et sted, hvor noget kan undersøges, mærkes og forblive åbent.
Jeg arbejder primært med akryl på lærred og papir.
Jeg er født i 1963 og er oprindeligt uddannet sygeplejerske og sundhedsplejerske.
Regina Kanta
I am a visual artist working primarily with painting in the space between the external landscape and the human inner life.
My paintings explore how we are shaped by our relationships, our surroundings, and the structures we inhabit. I am drawn to what can be difficult to see or articulate: distance, attachment, vulnerability, boundaries, isolation, longing, and the subtle shifts that take place between people.
My work moves between the figurative and the abstract, often occupying the space in between. Figures, landscapes, spaces, and architectural forms do not necessarily function as concrete narratives, but as open images of inner and relational states. A figure may be both a person and a psychological presence; a landscape may be both a physical place and an internal space.
My practice is intuitive and process-based. I build paintings through layers, transparency, colour, form, and shifts, allowing some elements to emerge while others remain concealed. I am interested in ambiguity and in the moment when an image resists a single interpretation and instead opens towards multiple possibilities.
Nature continues to play an important role in my practice. Light, colour, organic forms, and the spatial qualities of the landscape are transformed and reconfigured into a more psychological and symbolic visual language.
I see painting as a space for exploration — not necessarily a place where I have the answer, but a space in which something can be examined, sensed, and left unresolved.
I work primarily with acrylic on canvas and paper.
Born in 1963, I am originally trained as a nurse and public health nurse.
Uddrag fra bog – 101 kunster
Ved første øjekast ser det hele meget realistisk ud. Landskaber og en natur, der ser ud til at høre Middelhavsegnene til med turkisblå floder, blålilla klipper og antikke ruiner.
Man skal dog ikke betragte malerierne længe, før man opdager, at dette ikke er fotografisk naturalisme. Fikserbilleder dukker op. Klipperne udgøres i virkeligheden af tæt sammenstillede kutteklædte skikkelser, en gargoyle lurer fra en afsats, og det samme gør en stengigant, hvor et blomsterbed fungerer som hår. Processioner af mennesker vandrer gennem landskabet, stiller sig i en bedende positur eller svæver i luften.
Hvad er så meningen med alt dette? Et enkelt maleri giver svaret. I ”Mystik” ser vi en borg til venstre i billedet, men det, der fanger opmærksomheden, er en stor blålig plet i midten. Den forestiller ikke rigtig noget, og det er også hele pointen. Den er, hvad vi gør den til. Den er netop mystisk.
Nogle vil måske blive irriterede over dette, mens andre, inkluderet undertegnede, synes det åbner op for vores egne tolkninger. Vi bestemmer selv, hvad vi vil se. Et magisk besjælet landskab, hvor tempelpræstinder beder til ukendte guder og gudinder. Eventyrverdener med monstre, der ikke synes specielt uhyggelige. Dybe grønne fabelskove, der gemmer på alverdens hemmeligheder. Azurblåt vand som skabt til renselsesceremonier. Kun fantasien sætter grænser.
Og nu vi er ved fantasien. I et enkelt af billederne får vi et glimt af det, vi kan kalde den virkelige verden. Højhuse lignende ganske almindelige højhuse står opstillet langs kysten, mens borgene, slottene og ruinerne i de andre malerier også har en meget konkret og ganske fysisk side. Det er lidt ligesom i H.C. Andersens eventyr, hvor alt det magiske og fantastiske ligger og lurer i helt normale hverdagsagtige omgivelser.
De seks malerier kan opfattes som en del af en serie. Hvis man med serie vel at mærke forstår sekvenser, hvor der ikke er én bestemt rækkefølge. De et alle holdt i de samme grønne, blå, azurblå, blålilla og orangegule farver, og de indeholder alle fikserbilleder, som man ofte først opdager efter et stykke tid.
Kan man godt lide mystik, eventyr og fabler, gamle myter, sagn og fortællinger, vil man elske at gå på opdagelse i Regina Kantas billedunivers. Man bliver aldrig træt af at betragte dem.
Af Tom Jørgensen, kunstanmelder ved Jyllands Posten, redaktør af Kunstavisen
