Regina Kanta
Jeg er billedkunstner og har malet og modtaget undervisning siden 2017. Jeg arbejder i minefeltet mellem det indre – det psykologiske og det ydre – de subjektive oplevelser. Jeg arbejder i flere lag både rent teknisk, men også i overført betydning, hvor jeg arbejder med mit indre mentale sind, egne oplevelser og påvirkninger af livet omkring mig. Jeg bliver påvirket af mennesker og livet og hvad der sker i verden omkring mig. Jeg tilbringer meget tid i naturen, hvor jeg ofte finder inspirationskilder og ideer til at udtrykke mig kreativt i mine malerier. Naturens lys, lyde, farver, dufte, former, figurer mm. bringer jeg ind i mine værker. Jeg har altid elsket kreative udtryksformer. Jeg maler hovedsagelig abstrakt og figurativt med farverige kompositioner. Jeg arbejder mest med akryl på lærred, men også akryl på papir. Det abstrakte udtryk giver anledning til at filosofere og søge egen fortolkning af min kunst . Jeg er født i 1963. Jeg er oprindelig uddannet sygeplejerske og sundhedsplejerske.
I am a visual artist and have been painting and receiving instruction since 2017. I work in the minefield between the inner – the psychological and the outer – the subjective experiences. I work in several layers both technically, but also figuratively, where I work with my inner mental mind, my own experiences and influences of the life around me. I am influenced by people and life and what is happening in the world around me. I spend a lot of time in nature, where I often find sources of inspiration and ideas to express myself creatively in my paintings. I bring nature’s light, sounds, colors, scents, shapes, figures etc. into my works. . I have always loved creative forms of expression. I paint mainly abstract and figurative with colorful compositions. I work mostly with acrylic on canvas, but also acrylic on paper. The abstract expression gives rise to philosophizing and seeking your own interpretation of my art. I was born in 1963 and I am originally a trained nurse and health visitor.
Uddrag fra bog – 101 kunster
Ved første øjekast ser det hele meget realistisk ud. Landskaber og en natur, der ser ud til at høre Middelhavsegnene til med turkisblå floder, blålilla klipper og antikke ruiner.
Man skal dog ikke betragte malerierne længe, før man opdager, at dette ikke er fotografisk naturalisme. Fikserbilleder dukker op. Klipperne udgøres i virkeligheden af tæt sammenstillede kutteklædte skikkelser, en gargoyle lurer fra en afsats, og det samme gør en stengigant, hvor et blomsterbed fungerer som hår. Processioner af mennesker vandrer gennem landskabet, stiller sig i en bedende positur eller svæver i luften.
Hvad er så meningen med alt dette? Et enkelt maleri giver svaret. I ”Mystik” ser vi en borg til venstre i billedet, men det, der fanger opmærksomheden, er en stor blålig plet i midten. Den forestiller ikke rigtig noget, og det er også hele pointen. Den er, hvad vi gør den til. Den er netop mystisk.
Nogle vil måske blive irriterede over dette, mens andre, inkluderet undertegnede, synes det åbner op for vores egne tolkninger. Vi bestemmer selv, hvad vi vil se. Et magisk besjælet landskab, hvor tempelpræstinder beder til ukendte guder og gudinder. Eventyrverdener med monstre, der ikke synes specielt uhyggelige. Dybe grønne fabelskove, der gemmer på alverdens hemmeligheder. Azurblåt vand som skabt til renselsesceremonier. Kun fantasien sætter grænser.
Og nu vi er ved fantasien. I et enkelt af billederne får vi et glimt af det, vi kan kalde den virkelige verden. Højhuse lignende ganske almindelige højhuse står opstillet langs kysten, mens borgene, slottene og ruinerne i de andre malerier også har en meget konkret og ganske fysisk side. Det er lidt ligesom i H.C. Andersens eventyr, hvor alt det magiske og fantastiske ligger og lurer i helt normale hverdagsagtige omgivelser.
De seks malerier kan opfattes som en del af en serie. Hvis man med serie vel at mærke forstår sekvenser, hvor der ikke er én bestemt rækkefølge. De et alle holdt i de samme grønne, blå, azurblå, blålilla og orangegule farver, og de indeholder alle fikserbilleder, som man ofte først opdager efter et stykke tid.
Kan man godt lide mystik, eventyr og fabler, gamle myter, sagn og fortællinger, vil man elske at gå på opdagelse i Regina Kantas billedunivers. Man bliver aldrig træt af at betragte dem.
Af Tom Jørgensen, kunstanmelder ved Jyllands Posten, redaktør af Kunstavisen
Regina Kanta 